Labels på blodprøverør

HENd fra vores sydkoreanske leverandør Energium, er en smart lille præanalytisk robot til mærkning af prøvetagningsrør.

HENd har mange af de samme egenskaber som den lidt større HENm; på HENd er der pga. den lille størrelse intet magasin til prøverør – her vælger man selv de rør, der skal bruges …

Prøverørene lægges manuelt i HENd i vilkårlig rækkefølge og i løbet af meget få sekunder sættes labels med barkoder og ID på rørene. 
De mærkede prøverør leveres i outlet, og bakken kan nu tages med hen til patienten …

Mindre end en lille papirprinter ...

HENd er en meget lille bordmodel – den tager ikke meget plads i prøvetagningskabinen eller i den praktiserende læges prøvetagning.

Den måler kun 19 x 26,7 x 35,4 c, dvs. den er mindre end de fleste små papirprintere.

Op til 14 typer rør

HENd genkender propfarve, samt længde og diameter på prøverøret, og det gør robotten i stand til at påsætte den korrekte label ud fra bestillingen i LIS/HIS.

Under processen sikrer en intern skanner at den påførte label kan læses.

Er man kommet til at vælge et prøvetagningsrør, f.eks. med forkert propfarve, spytter HENd bare røret ud igen uden label, og giver en lille alarm.
Når man så bagefter lægger det korrekte rør i, sættes label på – dvs. bestillingen fortsættes uden yderligere forsinkelse.